OM JUDO DANMARK

Judo Danmark arbejder med bredde- og eliteidræt og forbundets klubber tilbyder judo på alle niveauer.

Vi repræsenterer mere end 50 klubber med mere end 3.500 udøvere. Hver klub har deres egen identitet og fokus med udgangspunkt i judosportens japanske rødder.

Medlemsklubberne kan benytte sig af Judo Danmarks services, der understøtter udvikling af klubbens:

  • Synlighed og rekruttering
  • Træning og klubbens ressourcer
  • Drift og udvikling af klubben

Medlemmer med licens i Judo Danmark er en del af fællesskabet, og bidrager til udviklingen af trænere, træningskoncepter, bredde, elite og organisationen, – og kan samtidigt benytte sig af vores mange tilbud om gradueringer, træningslejre, konkurrencer og uddannelse.

Judo Danmark er en del af Dansk Judo & Ju-Jitsu Union (DJU) og derigennem medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Internationalt er vi medlem af European Judo Union (EJU) og International Judo Federation (IJF). Som olympisk sport er judo også medlem af den Internationale Olympiske Komité.